Artikel bragt i bladet “AmputationsNyt”
This slideshow requires JavaScript.
Tekst og fotos af Merete Nørgaard, villakom@gmail.com
Det er 11. gang, Sahva har inviteret landets benamputerede til “Løbeskole”. Denne gang er det Farum Park i Nordsjælland, der lægger faciliteter til, og hele 43 protesebrugere har valgt at bruge august måneds sidste weekend i selskab med Sahvas bandagister og instruktører, et team af fysioterapeuter, hinanden og et rigt hav af udfordringer lige fra trappeøvelser til klatrevæggen.
Svedig debut
Carsten Voss er med for første gang. Små svedperler sidder på hans pande, mens han tager et velfortjent hvil efter en tur til klatrevæggens top. Han er 20 år, fra Skanderborg, og blev amputeret gennem højre lårben allerede som spæd på grund af en blodprop.
“Det er så fedt, det her,” stråler han.
“Jeg har haft protese siden jeg var 14 dage gammel, men aldrig rigtig fået nogen træning. Jeg dyrker sport, men det er først de sidste par år, jeg er begyndt at træne for eksempel hoften, for at kunne blive bedre til at gå på protesen.”
Klar forventning
Hans muskuløse overkrop afslører at både styrketræning og svømning i Århus optager meget af hans tid, men han har også et helt klart ønske for weekenden her: “Jeg forventer at prøve et rigtig løbeben, for det har jeg aldrig prøvet,” siger han, og tilføjer med et grin: “Det hedder jo trods alt Løbeskolen.”
Meget mere end løb
Arrangementet har alle årene heddet “Løbeskolen”, men det er faktisk lidt misvisende, i forhold til, hvad det er, der foregår. 
Inde i hallen banker de hede rytmer ud af højtalerne og en af fysioterapeuterne dirigerer deltagerne til vrik og vrid og forvandler for nogle minutter hallen til et livligt dansegulv.
Løbeskolen motiverer
Der bliver grinet meget. Og svedt. Niels Pedersen på 36 år er fra Herning, blev amputeret gennem venstre knæ for 17 år siden efter en ulykke på knallert, og kan efterhånden kalde sig en af de garvede på Løbeskolen.
“Det er fjerde gang, jeg er med. Det er også den eneste gang om året, jeg møder andre i samme situation,” fortæller han.
Lidt træning virker
“Løbeskolen motiverer mig rigtig meget til at træne derhjemme også. Det er de simple ting som for eksempel at spænde og slappe af i stumpen, samtidig med at jeg putter børnene. Det lyder ikke af meget, men det virker. Hvor jeg før har kunnet gå 200 meter, før jeg fik syre i benet, lykkedes det mig faktisk at gå fem kilometer forleden,” siger han med et bredt smil.
Masser af gå-på-mod
Smilene sidder i det hele taget løst på de fleste deltagere. Selvom der er lagt op til hårdt arbejde fra de mange instruktører, og pauserne kun er korte og få, er luften tyk af positiv stemning og gå-på-mod.
Uden for hallen brager solen stadig ned i klatrevæggens blanke overflade, og Carsten Voss er ved at tage klatreselen af efter endnu en tur. Andre står i kø, og alle får lov at give det en chance uanset amputationsniveau, protesetype og form.
Fritidsklatrer
Lotte Hartmeyer er klatrevægsinstruktør og bruger en stor del af sin fritid på en eller anden klippe, et eller andet sted i verden. Til daglig arbejder hun som silikonetekniker på Sahva. Det er første gang både hun og en klatrevæg er med på Løbeskolen – men forhåbentlig ikke sidste.
“De er simpelthen så cool, de her mennesker,” udbryder hun. “Der har været en helt anderledes vilje og mod til at prøve igen og igen blandt deltagerne her i forhold til andre, jeg har instrueret, som havde begge ben i behold”.
Anderledes tyngdepunkt
“Jeg har selvfølgelig gjort mig nogle tanker, inden vi kom her op, for det er jo andre vilkår at klatre på, når man har enten en eller to proteser. Specielt i forhold til tyngdepunktet. Om de faldt skævt i selen, på grund af den manglende vægt i protesen, og om det derfor var nødvendigt at bruge en såkaldt hel-krop-sele”.
Særlige fødder
“En anden udfordring har været at konstruere nogle fødder, de kunne klatre på. Men det er bare gået så godt. Mange benamputerede har jo mere styrke i overkroppen, fordi de mangler et ben, og det er en fordel,” forklarer Lotte Hartmeyer.
Nok at tage sig til
I det hele taget er det meget svært at finde sure mennesker på Løbeskolen. Overalt hvor man går, fornemmer man både motivationen, nysgerrigheden og masser af kampgejst. Nogle tester løbefødder både i hallen og på stadiongræsset ved siden af. Andre sidder og snakker, kigger på de opstillede boder med proteser og komponenter, spiller bold eller kæmper sig igennem en lumsk opstillet forhindringsbane. Senere byder programmet på muligheder for fitnessmaskiner og svømning – og en superligakamp om søndagen at gå hjem på. Hvis der da ellers er flere kræfter tilbage i kroppen.
Faktaboks:
Sahva arrangerer hvert år en “Løbeskole for benamputerede”, hvor man over en weekend kan prøve en lang række forskellige idrætter af, øve gang, teknik, balance og løb og – ikke mindst – møde andre i samme situation.
Alle benamputerede mellem 15 og 60 år bliver inviteret til at deltage. Det er ikke et krav for deltagelse, at man er kunde hos Sahva.
Man kan få mere at vide om Løbeskolen ved at kontakte Sahva via www.sahva.dk eller finde Sahva på Facebook og YouTube (“SahvaTube”).
